Tænk over baderummets form og lys
Ved indretning af små badeværelser gælder det om at se muligheder frem for begrænsninger. Der vil naturligt være færre muligheder, når et lille badeværelse skal renoveres og indrettes. Men derfor er det bestemt også vigtigt at gribe de muligheder, som byder sig i rummet. Der er sjældent to badeværelser der er ens, og derfor kan det være en fordel at lade sine valg styre af rummets udformning.
Lad badeværelsets form påvirke dine valg
Regulære kvadratiske eller rektangulære badeværelser giver en smule mere fleksibilitet
end kantede badeværelser med atypisk form, som ofte findes i mindre og ældre lejligheder. Har dit badeværelse mange kroge og kanter, kan det meget vel være, at du har oplevet, at det naturlige lysindfald på badeværelset er begrænset. Med de mange hjørner og kroge, vil der naturlig opstå flere skygger i rummet. Derfor er det her ekstra vigtigt at have øje for at skabe et godt lys på badeværelset.
Ønsker du, at dit badeværelse skal fremstå så stort og rummeligt som muligt, er det vigtigt, at du tænker over lyset på badeværelset. Dette handler ikke kun om lamper og størrelsen på vinduet, men også hvordan farverne og materialerne på badeværelset reflekterer lyset. Sort og mørke nuancer på vægge og møbler absorberer lys, hvorimod hvide og lyse overflader vil reflektere lyset i rummet.